Hvalpene er reserveret. 

Alle familier har været på besøg.
Jeg glæder mig over de skønne familier der skal hente de små guldklumper, når de er klar til at rejse ud i verden 😍👌

 


Cairn terrier hvalpe født d. 18.03.2024 efter Felix & Thessa  ❤️ Nordcairn's Upside Down x Touraine Thessa des Bords de Loire

 

D.18.03.2024 - Thessa fødte sine fine små, mor og hvalpe har det fint 🥰    09:06 tæve 182 gr. - 09:16 tæve 224 gr. - 09:30 han 231 gr. - 10:38 han 238 gr. - 10:48 han 207 gr. - 11:24 han 222 gr. Drægtighed og fødsel gik som en drøm og helt uproblematisk 🤩

D.21.03.2024 - Thessa og hendes hvalpe trives og de tager alle fint på. Der sker ikke så meget andet end spise, sove, vokse og prutte 😄

D.25.03.2024 - I dag er vi en uge gamle, vi trives og har det godt. Vi ved lige hvordan vi skal sige for at vores hundemor Thessa kommer med mælkebaren 😉 Vores madmor "Jette" har lidt svært ved at lade os være, så det er godt at vi er seks og kan underholde hende på skift 🥰 Madmor glæder sig til vi åbner vore øjne, men der går en uges tid endnu, hørelsen får vi først når vi er ca. tre uger gamle. 

D.30.03.2024 - Nogle får påske hare og andre får påske hvalros 😍🥰  I ønskes alle en dejlig påske 🐣🐥
Vi har nu fået vores stambogs navne 🤩

Efterhånden som I kommende "forældre" kommer på besøg og der er lavet aftale om en hvalp, bliver her opdateret med det navn som jeres hvalp får på sin stambog ☀️


Thestrup's Konrad - mørk/brindle - Hanne & Bjarke 
Thestrup's Hugo - mørk/brindle - Pia & Lars 
Thestrup's Albert - rød/brindle - Dorte & Tommy
Thestrup's Kalle - rød/brindle - Lone & Arne
Thestrup's Flora - mørk/brindle - Britt & Lasse
Thestrup's Asta - mørk/brindle - bliver hos mor 


D.01.04.2024 - Vi er i dag 2 uger gamle og det er ikke en aprilsnar 🙃 Vores mad-mor siger vi vokser som ukrudt, hvad hun så end mener med det. I dag klippede hun alle vores små spidse negle - vi skulle altså lige se om det kunne hjælpe at brokke sig lidt, det kunne det ikke, hun var træls og vedholdende, så til sidst gad vi ikke brokke mere 🤪 Som om at det ikke var nok at få klippet vores negle, måtte vi alle derefter være foto model ⭐️ Mad-mor siger at vi er nuttede, specielt nu hvor vi næsten har åbnet vores øjne 🤩  Mad-mor siger vi er meget ens i størrelse 👌

D.05.04.2024 - Uha, det er godt ikke nemt at modstå trangen til at tage billeder af disse skønne basser - så her kommer lige en sendning mere  😍 

D.06.04.2024 - Fantastisk vejr i dag ☀️ 2 familier har i dag været på hvalpe besøg. Dagen sluttede med besøg af datter og to børnebørn ❤️ Vibeke, Nohr og Alva. Nohr er helt forelsket i de små hvalpe, han er så god og blid ved dem 🥰 Jeg tror ikke han kiggede meget på det pizza han spiste, han kiggede ned på hvalpene hele tiden 😍 

D.08.04.2024 - Vi er 3 uger i dag. Vores mad-mor kom noget i vores mund, som vi ikke syntes godt om. Hun sagde at det var frivillig tvang og kaldte det for ormekur 🥴 Vi syntes at det var noget bvadr 🤪 Vores hunde-mor Thessa kom heldigvis og gav os en anden smag i munden, det kunne vi lide. Vi fik gæster om eftermiddagen, men vi  var så trætte at vi sov det meste af tiden 😴 

D.15.04.2024 - I dag er vi 4 uger. Fredag var der negle klip. Nohr på 8 år havde styr på os til vi alle havde fået klippet vores negle, vi hørte mad-mor sagde til ham, at det var han rigtig dygtig til 🥰  Lørdag havde vi besøg af moster og onkel, det var altså så hyhggeligt ❤️ Søndag havde vi besøg af to familier, så vi blev trætte både formiddag og eftermiddag. Vi syntes det er herligt med gæster, men Naia (Lagotto Romagnolo) er mega dygtig til at kjælle sig ind ved vores gæster. Mad-mor siger vi må deles, så medens vi venter tager vi en lille lur, for vi må indrømme at det er trættende at have gæster. 

D.22.04.2024 - I dag er vi 5 uger. Vores mad-mor siger vi er ved at være nogle små bøllebanditter 😆 Vi syntes selv at vi er super søde 😇 vi spiser godt at det opblødte hvalpe foder som hun servere for os, vi forsøger at bide hende lidt i fingrene - hun griner lidt og siger det er godt vi først er ved at få tænder 🤣 Vi syntes faktisk at mad mor er lidt tarvelig, hun tager os med ud på terrassen, vi syntes det er noget pjat selv om at det ikke er så lang tid af gangen 🤪 Vores søde hunde mor giver os stadig mælk, og vi elsker det 😋 vi tror at vores hunde-mor sommetider holder lidt med mad-mor, det syntes vi er frækt 🐾🐾

D.29.04.2024 - I dag er vi 6 uger gamle. Vi er fulde af energi og krudt i rumpen 😄 Vores hunde-mor Thessa holder ikke længere så meget åbent i mælkebaren 😊 bedst som vi tror at baren er åben, løber hun rundt med os ude på terrassen 🤪 Mad-mor siger det er sundt for os at få noget motion, hvad end så hun mener med det 🤷🏼‍♀️ Vi har fået klippet negle, når vi selv skal sige det er vi mega gode til det 💪 Mad-mor siger at vi er dygtige, altså hvis hun selv skynder sig lidt - efter spisning hurtig ud og vupti, så kommer der små 💩💩💩💩💩💩
Vi elsker at komme ud og lege, specielt når der er lidt varmere ude og vi kan tumle rundt uden at fryse. Vi syntes godt at hende mad-mor er lidt underlig - hun tager os alle hver dag og stiller os på bordet, og jøsses hvor er hun træls, vi skal stå pænt og må ikke hoppe og danse. Det er først når hun er tilfreds at vi må komme ned igen 🙄 men okay, vi er ved at være gode til det, og hun roser os meget, det kan vi altså godt lide 🥰
Hun har taget mange billeder af os, hun syntes vist at vi er lækre, det er vi også 🤩😍

06.05.2024 - Vi er i dag 7 uger gamle. Vi har haft så mange besøg og vi elsker det. VI fik os godt nok et tiltrængt hvil da mad-mor skulle til koncert med Bryan Adams i lørdags. 
Vi har nu igen fået ormekur og er klar til dyrlægen på onsdag, hvor vi skal vaccineres og have vores vores chip isat. VI skal også have vores hunde-pas og sundhedsattest. Mad-mor siger at vi er super dygtige til at 💩 udenfor, og de små uheld vi har inde er fordi hun ikke har et øje på hver finger 😅 Vi elsker at lege ude, og vi er fuldstændig uimponeret over regnvejr ☔️

08.05.2024 - I dag har vi været ved dyrlægen (Dania i Hinnerup) både mad-mor og dyrlæge Kathrine syntes at vi var super seje 💪 Vi fik vores chip sat ind, blev vaccineret og fik vores sundheds tjek. Dyrlæge Kathrine var yderst tilfreds med os, og sagde at vi var super fine og glade med et dejligt temperament. Alle med fine bid, god hjertelyd, drengene med to ærter i posen 🤩 Mad-mor siger det er godt til os med sådan en køretur, 75 km. hver vej 👌 et par stykker af os (vi sladre ikke) brokkede os de første 4 km. men pludselig var mad-mor døv 🤷🏼‍♀️ så kunne vi jo lige så godt ligge os til at sove 😴 

11.05.2024 - Det har været sådan et dejligt vejr i dag, så vi ville bare så gerne lege ude på terrassen - mad-mor kom i tanke om at hun havde gemt sådan en legeting, som vi kunne lege med. Vi elsker at hoppe ud og ind og rende rundt om den 🥳 

13.05.2024 - I dag er vi 8 uger gamle 🇩🇰 ⭐️  Vi er frække, livlige, glade hurtige, sultne, lettere larmende og ikke mindst SKØNNE ❤️ Mad-mor siger at vi er absolut lige som en Cairn terrier skal være, og der er ikke meget vi ikke kan lære med lidt guffer 👌
Vores hunde-mor Thessa elsker at lege med os, men hvis vi bare liiiiige tjekker mælkebaren ud 🙈 så gør hun lige som meep meep fuglen i tegnefilm - vores hunde-mor er pist væk - hurtigere end lynet 🥴 
Hunde-mor siger at 2 af os flytter d. 16.05.2024. - 1 af os flytter d. 18.05.2024 - og de sidste 2 d. 23.05.2024 - mad-mor siger at Asta bliver boende 🥰   

 

 

Mad-mor har fundet på en ny leg som hun syntes er underholdene - vi syntes hun overdriver lidt, men okay det er nu meget sjovt at finde noget af vores mad som hun har spredt ud på terrassen ⭐️ Vi er allerede super gode til det 💪  Medens vi er små grådige hvalpe, må vi kun få det spredt ud på terrassen og ikke på græsset, da vi kan forveksle vores mad med små sten - mad-mor kalder det flok grådighed  🤷🏼‍♀️

796 IMG 9842 4

 

 

 ❤️ Vores mor Thessa er den bedste i verden ❤️

820 IMG 9439 3